kundekort

kreditkort Med et kundekort, der fungerer som et almindeligt kreditkort, kan du finansiere dine køb på en let og overskuelig måde. Du kan fylde et bestemt beløb på dit kort, alt afhængig af kreditkortudbyderen, men du slipper for at betale med det samme og kan i stedet vente med tilbagebetalingen til, du har større økonomisk overskud. Men hvad er det nu lige med de der kreditkort? Det giver vi dig et overblik over her, så du kan beslutte dig for, om det er en god løsning for dig.

Hvad er kredit?

Kredit er i bund og grund lånte penge, der kan bruges til betaling af forskellige forbrugsgoder. Med kredit får du stillet et bestemt beløb til rådighed, som du afvikler i dit eget tempo – og du betaler rente, hvis kreditten er opbrugt. Når du begynder at betale det lånte beløb tilbage, kan du dele betalingen op, så den er tilpasset din økonomiske situation – du styrer derfor selv, hvor hurtigt din tilbagebetaling skal være. Det giver dig en økonomisk frihed.

Hvilket slags kreditkort kan jeg vælge?

Der findes forskellige typer kreditkort, tilpasset forskellige formål. Derfor bør du overveje, hvilket kort der passer bedst til dine behov. Kig på, hvilke forbrugsmønstre du ofte følger, og hvor du bruger størstedelen af dine penge. På den måde kan du vurdere, hvilket kreditkort der bedst matcher dit forbrug og din adfærd. Vi forsøger at give et overblik over korttyperne her:

Standardkreditkort
Du har sikkert set mange gå og vifte med et VISA eller MasterCard. Det er nemlig de mest almindelige typer af rentefri kredit, og kortene kan bruges vidt og bredt i både ind- og udland. Denne korttype dækker over en forbrugsadfærd i forskellige genrer, og det kan derfor være en god løsning for dig, der bruger penge på lidt af hvert.

Livsstilskreditkort
Et andet meget populært kreditkort er det, du ser mange af i livsstilsbranchen. Store modegiganter tilbyder deres kunder et kundekort, som de kan bruge på fysisk og online shopping. Her gælder det typisk, at du samtidig opsparer point, der senere kan indløses. Det er altså specielt til dig med bestemte forbrugsvaner særligt inden for livsstil.

Premiumkreditkort
Endelig er der den mere eksklusive variant som Plus- Platin- og Guldkort. Disse kreditkort har typisk et andet og højere sæt afgifter og gebyrer, som dog også påvirker de større mængder af frynser i form af rabatter, opgraderinger og andre fordele, der følger med dette kortbrug. Derfor er dette type kort mest velvalgt til dig, der har en relativ høj indkomst.

Hvem har gavn af et kreditkort?

Er et kreditkort for alle, eller skal du overveje noget særligt?

Er du indehaver af et kundekort eller kreditkort, kan du købe mange af de ting, du drømmer om, her og nu. Det er en meget attraktiv måde at finansiere køb, som du ellers skulle have ventet flere lønsedler på, ligesom det er en god bagstopper for uheldige og uforudsete omkostninger, der ellers ikke ville være mulige at betale.

Men det er let at svinge kortet for lånte penge, og derfor er det også en god idé at kigge dig selv grundigt i spejlet, inden du ansøger om et kort. Det er vigtigt, at du har rygrad og ikke bruger løs uden at tænke dig om, fordi det er nemt og bekvemt. For så vil du ende med at få svært ved at betale tilbage, og det var jo ikke meningen – hensigten er at hjælpe dig, ikke at gøre tingene mere besværlige.

Kreditkort eller traditionelt lån

Spørgsmålet er da: Skal du vælge et kreditkort frem for et lån? I dine overvejelser bør du gøre dig klart, hvad formålet med de lånte penge er. Du skal først og fremmest afdække dit behov og se på dine forbrugsmønstre.

Er beløbet stort og afvikles det over en længere løbetid kan et lån være en oplagt løsning. Har du derimod kun tænkt dig at låne et mindre beløb med tilbagebetaling inden for kort tid, kan kreditkortet være en billigere måde for dig at låne penge på.

Derfor er første step at klarlægge størrelsen af beløbet og årsagen til det, så du kan træffe den bedste beslutning for typen af lånet.

Ansøg om et kort – hvem kan få et?

Først og fremmest skal du indsende en ansøgning, hvis du ønsker at anskaffe dig et kreditkort – det gør du nemt og hurtigt på nettet. I ansøgningen bedes du typisk dokumentere din månedlige eller årlige indkomst samt en oversigt over dine konti, ligesom du uploader et foto af gyldigt billed-ID.

Ved at udfylde en ansøgningsformular online, kan du hurtigt og let få et oprettelsesfrit kort, der giver dig mulighed for at føre dine drømmekøb ud i livet – uden du skal vente flere måneder på at spare op. Til den tid kan det være væk, og derfor er et kundekort en god mulighed for dig, der ikke står med en opsparing at trække på. På den måde vender du blot tingene på hovedet, køber først, betaler efterfølgende – så let kan det gøres.

Dog skal du hele tiden være bevidst om, at pengene skal betales tilbage før eller siden – mange har det med at glemme, at det ikke er “deres” penge.

Gebyrer og tilbagebetaling: overhold aftalen

Det er naturligvis vigtigt, at du sørger for at indbetale det månedlige beløb, som du har vurderet i forhold til din økonomi. Ellers risikerer du at få pålagt et rykkergebyr – og så bliver din aftale pludselig dyrere end først beregnet.

Ligeledes er det vigtigt, at du overholder den aftale, du har indgået med låneudbyderen. Ellers kan du blive opkrævet nogle ærgerlige ekstra omkostninger. Husk derfor at følge de aftalte retningslinjer.